Økologisk og friskristet – KUN 35 kr. i fragt
Når man køber fairtrade kaffebønner er man medvirkende til at kaffebønderne får en bedre pris for deres kaffe. Fairtrade fastsætter en mindstepris for kaffen, som gør at kaffeproducenterne får en mere stabil indtægt. Kaffemarkedet er til tider præget af meget svingende priser, og de seneste år med klimaforandringer har været udfordrende for mange af kaffeproducenterne. Det så man bl.a. i 2020/21, hvor verdens største kaffeeksportør Brasilien var blevet ramt af temperaturer under frysepunktet. Dette resulterede i at kaffebønnerne og kaffeplanterne tog skade, og en stor del af planter og afgrøder gik derfor tabt.
De ustabile priser på kaffemarkedet kan derfor gøre det svært for kaffebønderne, at bibeholde en løn de kan leve for. Ved at handle fairtrade kan man derfor hjælpe kaffebønderne til bedre vilkår. Læs mere om fairtrade på dansk her eller Fairtrade International her.
For at forstå kaffebøndernes udfordringer er det ikke nok blot at kigge på klimaforandringer og råvarerpriser. Det handler bl.a. også om, at kaffeplanter er lang tid undervejs. En kaffeplante vokser i 4 år, før den begynder at sætte bær, og den når først sin maksimale produktion efter yderligere 5 – 6 år. Derfor er det vigtigt kaffebønderne fortsat har råd til at investere i nye planter, da kaffe produktion er en langsom og mangeårig proces.
Det er her at Fairtrade Premium kommer ind i billedet. Udover prisen for råvarerne sikrer Fairtrade også, at de lokale producenter tjener en ekstra sum penge kaldet Fairtrade Premium. Hvad Premium-tillægget skal investeres i, bestemmer kaffeproducenterne selv. Nogle prioriterer at bygge skoler eller lave studielegater, mens andre investerer i forbedring af dyrkningsmetoder eller omlægger kaffeproduktionen til økologi.
Fairtrade stiller også krav til kaffefarmene om klimavenlig kaffedyrkning, så man sammen kan imødekomme de klimamæssige udfordringer vi alle står overfor. Fairtrade stiller miljøkrav, uddanner producenterne i klimatilpasning og arbejder for at sikre bedre løn og ordentlige arbejdsforhold. Du kan finde mere viden om konkrete miljøtiltag her.
Modtag 1 månedligt nyhedsbrev med de seneste nyheder i kafferisteriet. Nyt om sæsonkaffe, risteprofiler, kaffebønner m.v.
© Muus Kaffe ApS 2023